Til kommuner
Vi tilbyder
- Kontaktperson til unge i alderen 15-23 år
- Gruppeforløb til unge i alderen 15-23 år
- Forældrestøtte jf. SEL § 54
- Specialpædagogisk støtte til unge med psykiske funktionsnedsættelser
Vi har kontaktpersoner som taler følgende sprog: Tyrkisk, kurdisk, thai, serbo-kroatisk, albansk, arabisk, marrokansk, russisk, hviderussisk, ukrainsk, spansk, fransk, norsk og svensk.
Med en kontaktperson og i vores gruppeforløb tages der udgangspunkt i et interessefællesskab. Her er der mulighed for at den unge kan finde mod og motivation i forhold til øget trivsel og udvikling samt til tilvalg af ungdomsuddannelse eller fritidsaktivitet.
Feedback og dokumentation
Vi tilbyder både løbende mundtlig feedback og skriftlig dokumentation.
Den mundtlige feedback får du løbende fra Temavirke.
Den skriftlige dokumentation udarbejdes første gang efter tre måneder og efterfølgende hvert halve år. Der udarbejdes også en afsluttende skriftlig rapport. Såfremt du ønsker skriftlig dokumentation på andre tidspunkter, er der også mulighed for dette.
Deltagelse i møder
Vi deltager gerne i netværksmøder mv. Kontakt vores faglige koordinator for nærmere aftale herom.
Hvad er en Kontaktperson og et gruppeforløb
Med en kontaktperson og i vores gruppeforløb bliver der skabt et fælles rum, med udgangspunkt i et fælles tredje. Et fælles tredje er en sammenfaldende interesse/aktivitet imellem kontaktpersonen og den unge og i gruppeforløbene også imellem de unge, hvor de ligeværdigt har et fællesskab, samt interesse og motivation for noget.
- Mod og motivation ift. øget udvikling og trivsel samt til tilvalg af ungdomsuddannelse eller fritidsaktivitet.
- Fælles interesseområde
- Interesser kan være dyr, skønhed, biler, mode, natur osv.
- Udvikling på en tryg, ligeværdig og opbyggende måde
- Fokus på hvad der fungerer hos den unge
- Et godt match ift. den unges ønsker og behov
Igennem den fælles aktivitet/interesse rettes fokus væk fra den unges udfordringer og hen imod deres ressourcer. Med afsæt i dette arbejder vi igennem hele forløbet fokuseret på at understøtte positiv udvikling hos den unge i en tryg og tillidsskabende relation. Den unge er også selv med til at definere de mål der arbejdes med. Se mere på siden: Sådan arbejder vi.
Reference: Michael Husen, 1996, ”Det fælles tredje – om fællesskab og værdier i det pædagogiske arbejde”
